Kurser og forløb
Kurser, rådgivning, faglig sparring og udviklingsforløb.
Introduktion til instituttets kurser mv.
Institut for Skole og Liv udbyder kurser, rådgivning, faglig sparring og udviklingsforløb til hele skolekæden – fra klasserummet og hjemmet til læreruddannelse, ledelse, forvaltning, læremidler og skolepolitik.
Forløbene tager afsæt i skolens aktuelle udfordringer og i den energi, der allerede findes i skolen. Målet er at hjælpe lærere, forældre, ledere, UC’er, konsulenter, læremiddelmiljøer og politiske aktører med at arbejde mere systematisk med undervisning, deltagelse, styring, fællesskab og børns mulighed for at forstå og handle i verden.
Læs mere
Instituttet udbyder kurser og forløb for:
Lærere og pædagogiske medarbejdere
Om uro, koncentration, faglighed, undervisningens energi og hvordan elever får mere mening, deltagelse og forbindelse til verden gennem fagene.
Forældre, forældregrupper, skolebestyrelser og forældreorganisationer
Om børn, skole, mening, skolevægring, deltagelse, principper og dialog med skolen.
Læreruddannere og UC-miljøer
Om hvordan kommende lærere kan uddannes til at skabe undervisning, der forbinder elever, fag, fællesskab og verden.
Skoleledelser, rektorer, UC-ledelser og læremiddelmiljøer
Om organisationskultur, kvalitetsudvikling, læreruddannelse, læremiddelvurdering, undervisningsmaterialer og pædagogisk retning.
Skolechefer, forvaltninger, ministerielle miljøer og centrale aktører
Om styringskæder, ansvar, kvalitet og skolens kerneopgave.
Konsulenter, vejledere, ressourcepersoner og udviklingsmiljøer
Om praksisoversættelse, vejledning, fagteamdialoger, læremidler, implementeringsstøtte og kvalitetsudvikling.
Politiske partier, ungdomsorganisationer og kommunalpolitiske aktører
Om skolepolitisk programudvikling, skoleudspil og nye perspektiver på skolens opgave.
Instituttet tilbyder desuden konsulentbistand og faglig sparring i konkrete processer – fx skole-hjem-samarbejde, skolebestyrelsesarbejde, fagteams, undervisningsforløb, implementering af nye fagplaner, udvikling af læreruddannelse, efter- og videreuddannelse, læremiddelvurdering, kvalitetsudvikling og skolepolitisk programarbejde.
Læs mere om de enkelte kursustyper under menuen “Kurser”. Alle kurser, rådgivningsopgaver, konsulentforløb og udviklingsprocesser tilrettelægges efter aftale med hensyn til målgruppe, indhold, varighed, tidspunkt og lokation.
Indlæser kurser...
Et uafhængigt blik på skolens samlede opgave
Et uafhængigt blik, der forbinder skolens viden, praksis, ledelse og samfundsforandring på nye måder.
Mange skoler, UC’er, forvaltninger og organisationer rummer stærke faglige miljøer. Institut for Skole og Livs bidrag er ikke at erstatte denne viden, men at skabe et uafhængigt og tværgående rum, hvor skolens udfordringer kan ses i sammenhæng.
Læs mere
Instituttet forbinder forskning, praksis, ledelse, forældreerfaringer, læremidler, læreruddannelse, skolepolitik og samfundsforandring i ét samlet perspektiv. Det giver mulighed for at stille skolens grundspørgsmål friere: Hvordan får børn og unge mere mening, deltagelse, myndighed og mulighed for at forstå og handle i verden?Skolen er omgivet af stærke faglige miljøer. UC’er har forskere, lektorer, læreruddannere og udviklingsafdelinger. Kommuner har forvaltninger, konsulenter og skolechefer. Skoler har ledelser, vejledere, fagteams og pædagogiske medarbejdere. Læremiddelmiljøer har viden om materialer, didaktik og undervisningsressourcer. Politiske aktører arbejder med programmer, udspil og prioriteringer.
Alt dette er nødvendigt.
Men skolens udfordringer går i dag på tværs af disse områder. Uro, mistrivsel, skolefravær, koncentrationsvanskeligheder, pressede lærere, forældre i afmagt, uklare styringskæder og en skoledebat præget af enkelttiltag kan ikke forstås fra ét sted alene. De kræver et blik, der kan forbinde klasserum, hjem, ledelse, læreruddannelse, læremidler, forvaltning, politik og samfundsforandring.
Det er her, Institut for Skole og Liv placerer sig.
Instituttet tilbyder ikke endnu et internt forskningsspor eller en ny metodepakke. Det tilbyder et uafhængigt, tværgående og syntetiserende perspektiv på skolen. Pointen er ikke, at de eksisterende miljøer mangler viden. Pointen er, at deres viden ofte er bundet til bestemte organisatoriske opgaver. Derfor kan der være behov for et frirum, hvor viden, praksis, ledelse og samfundsforandring forbindes på nye måder.
1. Interne miljøer er ofte bundet af deres organisatoriske opgaver
Skoler, UC’er, forvaltninger og læremiddelmiljøer arbejder inden for konkrete rammer: strategier, akkreditering, økonomi, lokale prioriteringer, projekter, ledelseslinjer, kvalitetsmodeller, faggrupper og implementeringskrav.Det er en del af deres opgave. Men det betyder også, at blikket ofte formes af de kategorier, organisationen allerede arbejder med: fag, moduler, kompetencer, læremidler, implementering, praksissamarbejde, kvalitetssikring, efteruddannelse og drift.
Det er nødvendige kategorier. Men de er ikke altid nok.
Institut for Skole og Liv kan skabe et strategisk frirum, hvor man midlertidigt træder ud af den daglige organisatoriske bundethed og ser skolen på tværs. Her kan man spørge mere grundlæggende: Hvad er det egentlig, børn og unge skal have ud af skolen? Hvordan forbindes fag, fællesskab, ledelse og undervisning med mening, deltagelse og myndighed? Og hvordan kan skolens mange indsatser samles om en tydeligere pædagogisk retning?
2. En intern leder kan godt holde oplæg – men det bliver et andet rum
En rektor, skolechef eller leder med høj faglig kompetence kan naturligvis undervise sine egne medarbejdere. Men når en leder taler internt, bliver oplægget samtidig et ledelsessignal.Medarbejdere hører ikke kun det faglige indhold. De lytter også efter, om dette er en ny strategi, en ny prioritering, en kritik af praksis eller noget, der skal implementeres.
En ekstern aktør kan skabe et andet rum. Ikke et almindeligt ledelsesrum, men et refleksionsrum. Det gør det lettere at tale om organisationskultur, vaner, blinde vinkler, faglighed, læremidler, læreruddannelse, skole-hjem-samarbejde og styring uden at samtalen straks låses i interne positioner.
Institut for Skole og Liv kan derfor fungere som en konstruktiv samtalepartner, der både respekterer organisationens viden og samtidig bringer nye spørgsmål ind.
3. UC-forskning er stærk – men ofte specialiseret
UC’erne rummer stor viden om læreruddannelse, fagdidaktik, læremidler, inklusion, teknologi, trivsel, deltagelse, professionsudvikling og skolepraksis. Den viden er vigtig.Men forskning og udvikling er ofte organiseret i programmer, fagmiljøer og projekter. Det giver dybde, men kan også gøre det vanskeligt at samle hele skolekæden i ét blik.
Institut for Skole og Livs styrke er ikke at konkurrere med UC’ernes forskning. Styrken er at forbinde byggestenene.
Instituttet samler skolens aktuelle udfordringer, læreres erfaringer, børns deltagelse, forældrenes rolle, skolens styringsgrundlag, læreruddannelsens ansvar, læremidlernes betydning, ledelse, organisationskultur, offentlig debat og nyere sociologiske perspektiver.
Kort sagt:
UC’erne og skolens faglige miljøer har mange af byggestenene. Institut for Skole og Liv tilbyder en samlet arkitektur.
4. Instituttet er uafhængigt af den etablerede skolediskurs
Alle institutioner udvikler deres egne sprog, vaner og selvfølgeligheder. Skolen taler om fag, undervisning, trivsel, læring, klasseledelse, progression, implementering og kvalitet. UC’er taler om moduler, kompetencer, forskning, praksissamarbejde og professionsudvikling. Forvaltninger taler om styring, data, ressourcer, indsatser og strategi.Alle disse sprog er nødvendige. Men de kan også komme til at afgrænse, hvad man får øje på.
Et uafhængigt institut kan stille spørgsmål til de begreber, der ellers tages for givet:
• Hvad mener vi egentlig med fag?
• Hvad gør undervisning ved børns forhold til verden?
• Hvad betyder kvalitet i skolen?
• Hvordan vurderer vi læremidler ud over faglig struktur og brugervenlighed?
• Hvordan forstår vi uro og skolefravær som mere end adfærd eller trivsel?
• Hvordan forbinder vi læreruddannelse med den skole, de studerende faktisk kommer ud i?
• Hvordan kan forældre være mere end nogen, der blot skal bakke op?
Det er ikke et opgør med skolens eksisterende viden. Det er en mulighed for at se det velkendte på nye måder.
5. Instituttet samler praksis, politik og offentlig debat
Skolens udfordringer udspiller sig ikke kun i klasserummet. De formes også af forældreerfaringer, læreruddannelse, læremidler, kommunale beslutninger, politiske udspil, offentlig debat og samfundsforandringer.Institut for Skole og Liv arbejder netop i dette krydsfelt.
Instituttet kan forbinde læreres erfaringer med uro og koncentration med forældres oplevelser af barnets skoleliv. Det kan forbinde skoleledelsens arbejde med drift og kvalitet med læreruddannelsens ansvar. Det kan forbinde læremiddelvurdering med børns mulighed for mening, deltagelse og verdensforbindelse. Og det kan forbinde skolepolitiske programmer med det, børn og unge faktisk skal have ud af skolen.
Det tværgående blik er nødvendigt, fordi skolens problemer sjældent hører hjemme ét sted. De opstår i forbindelserne mellem børn, lærere, forældre, ledelse, fag, materialer, styring og samfund.
6. Instituttet arbejder med oversættelse fra perspektiv til handling
Institut for Skole og Liv arbejder med nyere sociologiske og pædagogiske perspektiver, blandt andet Hartmut Rosas begreber om resonans, acceleration, fremmedgørelse, verdensforhold og svarrelationer.Men pointen er ikke teori for teoriens skyld.
Pointen er at oversætte nye perspektiver til skolens konkrete opgaver:
• Hvordan kan lærere planlægge undervisning, så elever får mere mening og deltagelse?
• Hvordan kan forældre stille bedre spørgsmål i samarbejdet med skolen?
• Hvordan kan skolebestyrelser arbejde med principper, der faktisk angår børns skoleliv?
• Hvordan kan UC’er uddanne kommende lærere til en skole i forandring?
• Hvordan kan læremidler vurderes bredere?
• Hvordan kan ledere forbinde drift, kvalitet og kerneopgave?
• Hvordan kan politiske aktører udvikle skoleprogrammer, der rækker ud over enkeltsager og symptombehandling?
Instituttets opgave er at gøre nye perspektiver handlingsduelige.
7. En konstruktiv forstyrrelse af skolens vante blik
Institut for Skole og Liv tilbyder en konstruktiv forstyrrelse. Det betyder ikke, at instituttet kommer udefra for at fortælle skoler, UC’er, ledere, forvaltninger eller læremiddelmiljøer, at de mangler viden. Tværtimod bygger arbejdet på respekt for den store faglighed, erfaring og energi, der allerede findes i skoleområdet.Forstyrrelsen består i at stille andre spørgsmål, forbinde kendte problemer på nye måder og skabe et frirum, hvor organisationer midlertidigt kan træde ud af deres vante kategorier, rutiner og styringslogikker.
Det kan handle om lærere, der oplever uro og pres. Om forældre, der forsøger at forstå barnets skoleliv. Om skoleledelser, der arbejder med kvalitet og retning. Om UC’er, der udvikler læreruddannelse. Om læremiddelmiljøer, der vurderer undervisningsmaterialer. Om kommuner, der arbejder med strategi. Eller om politiske organisationer, der udvikler skoleprogrammer.
I alle tilfælde er opgaven den samme: at forbinde skolens mange kræfter bedre, så fag, undervisning, ledelse, læremidler, forældre og skolepolitik tydeligere samles om børns mening, deltagelse, myndighed og mulighed for at forstå og handle i verden.
Instituttet står derfor ikke uden for skolen for at kritisere den. Det står ved siden af skolen for at skabe et uafhængigt rum, hvor skolens viden, praksis, ledelse og samfundsforandring kan forbindes på nye måder.