Kvalitet og skolens kerneopgave

Et forløb for ledelses- og centrale skoleaktører om ansvar, kvalitet og skolens kerneopgave

Når skolens styringskæde bliver uklar er et strategisk forløb om ansvar, kvalitet og skolens kerneopgave.

Forløbet henvender sig til skolechefer, forvaltningsledere, medarbejdere i ministerielle udviklings- og rådgivningsmiljøer, kommunale nøglepersoner, skolepolitiske aktører, UC-ledelser og andre centrale aktører med ansvar for styring, kvalitet og skoleudvikling.

Med afsæt i lovgrundlag, politiske intentioner og nyere sociologiske perspektiver – herunder Hartmut Rosas begreber om acceleration, fremmedgørelse og resonans – arbejder deltagerne med styringskæden fra nationalt grundlag til kommunal strategi, lokal ledelse, pædagogisk praksis og elevernes udbytte.

Deltagerne får et strategisk sprog for skolens energi, ansvarskæde, kvalitetsforståelse og kerneopgave – samt konkrete greb til at analysere og styrke sammenhængen mellem indsatser, drift, ledelse og det, børn og unge faktisk skal opnå.

Målgruppe:

Forløbet henvender sig til centrale aktører med ansvar for skoleområdets styring, udvikling og prioritering.

Det kan være:

• Skolechefer.
• Børn- og ungechefer.
• Direktører og forvaltningsledere på skole- og børneområdet.
• Kommunale chefer og ledere med ansvar for skoleudvikling, kvalitet og implementering.
• Medarbejdere i ministerielle udviklings-, analyse- og rådgivningsmiljøer.
• Centrale aktører i faglige og politiske miljøer omkring skoleudvikling.
• Ledere og nøglepersoner i organisationer, der arbejder med policy, kvalitet, styring og implementering på skoleområdet.
• UC-ledelser og andre institutionelle aktører, når fokus er styringskæde, systemansvar og sammenhæng mellem uddannelse, skole og praksis.

Forløbet kan tilrettelægges for én organisation eller som et fælles seminar på tværs af kommune, forvaltning, ministerielle miljøer, UC og faglige nøgleaktører.

Forløbets grundspørgsmål:

Forløbet arbejder med spørgsmål som:

• Hvordan sikres sammenhæng mellem politiske intentioner, juridisk grundlag, lokal strategi og skolens pædagogiske praksis?
• Hvordan vurderes nye indsatser, reformer og investeringer i forhold til skolens kerneopgave?
• Hvordan kan man styrke en kvalitetsforståelse, der rummer mere end drift, trivsel, test, implementering og faglig gennemførelse?
• Hvordan kan ressourcer, rammer og styringsgreb forbindes tydeligere med børns og unges deltagelse, dømmekraft, myndighed og anvendelse af det lærte?
• Hvordan kan nyere sociologiske perspektiver bidrage til bedre analyse af skolens udfordringer og mere præcis styring?
• Hvordan kan man skabe organisatorisk kapacitet til at fastholde skolens kerneopgave på tværs af forvaltning, skoleledelse, læreruddannelse og praksis?

Centrale begreber i forløbet:

Styringsgrundlag:

Skolens juridiske og pædagogiske grundlag som beslutningsgrundlag for prioritering, kvalitet og udvikling.

Styringskæde:

Sammenhængen fra nationale intentioner og lovgrundlag til kommunal strategi, lokal ledelse, faglig praksis og elevernes udbytte.

Kerneopgave:

Det, skolen samlet set er sat i verden for at udvikle hos børn og unge: kundskaber, færdigheder, deltagelse, dømmekraft, myndighed, engagement og evne til at bruge det lærte i relevante sammenhænge.

Kvalitetsforståelse:

Hvordan kvalitet i skolen forstås, vurderes og ledes – ud over drift, måltal og implementeringsgrad.

Skolens energi:

De samlede ressourcer, kræfter og engagementer, der allerede findes i skolesystemet: børn, lærere, forældre, ledelser, forvaltninger, uddannelser og politiske indsatser.

Resonans:

Et sociologisk og pædagogisk perspektiv på, hvornår elever kommer i meningsfuld forbindelse med fag, fællesskab, samfund og verden.

Det får deltagerne:

• Et skærpet sprog for styringsgrundlag, kerneopgave og kvalitetsforståelse.
• Et strategisk blik på sammenhængen mellem politiske udmeldinger, lokal styring og pædagogisk praksis.
• Nye perspektiver på uro, mistrivsel, fravær og faglige udfordringer som styrings- og ledelsesspørgsmål.
• Indsigt i, hvordan Hartmut Rosa og nyere sociologiske perspektiver kan anvendes i skoleudvikling og styring.
• Redskaber til at analysere, hvor styringskæden bliver uklar eller for snæver.
• Inspiration til at vurdere indsatser og investeringer i forhold til elevernes faktiske udbytte.
• Et grundlag for strategisk dialog om drift, kapacitet, implementering, ansvar og pædagogisk retning.

Forslag til dagsprogram:

09.00-09.30

Fælles afsæt: skoleområdets aktuelle styringsudfordringer.

Dagen begynder med deltagernes egne erfaringer og aktuelle prioriteringer. Vi kortlægger de udfordringer, der fylder i skoleområdet: uro, fravær, mistrivsel, rekruttering, faglighed, koncentration, lærerpres, økonomi, implementering og politiske forventninger.

09.30-10.30

Oplæg: Fra politiske udmeldinger til styringsansvar.

Oplægget behandler politiske intentioner som styringsinput, forskellen mellem rammegreb og kerneopgave, risikoen for driftsdominans, hvordan indsatser vurderes ud fra skolens samlede opgave, og hvad der sker, når styringskæden bliver uklar.

10.30-10.45

Pause.

10.45-11.45

Oplæg: Styringsgrundlag, kvalitet og ansvarskæde.

Dette oplæg går tættere på skolen som lov- og værdibåret institution. Fokus er, hvordan styringsgrundlaget kan fungere som beslutningsgrundlag for kvalitet, prioritering og udvikling.

11.45-12.30

Frokost.

12.30-13.30

Oplæg og dialog: Sociologiske perspektiver på skolens udfordringer.

Med udgangspunkt i Hartmut Rosa arbejdes der med acceleration, fremmedgørelse, resonans, verdensforhold og skolens energi som noget, der kan samles, spredes eller tabes organisatorisk.

13.30-13.45

Pause.

13.45-14.45

Workshop: Analyse af egen styringskæde.

Deltagerne arbejder med egen organisation, kommune, institution eller policykontekst. Workshoppen kan gennemføres med en enkel styringskædemodel:

Nationalt grundlag → politiske intentioner → kommunal strategi → lokal ledelse → pædagogisk praksis → elevernes udbytte.

14.45-15.00

Pause.

15.00-15.45

Workshop: Fra styringsanalyse til strategiske greb.

Deltagerne arbejder med mulige tiltag i egen kontekst, fx kvalitetsdialoger, beslutningsspørgsmål, kobling mellem politiske udmeldinger og lokal strategi, fælles sprog for kvalitet og analyse af ressourcer, der ikke omsættes til tydeligt udbytte for eleverne.

15.45-16.15

Fælles opsamling: ansvar, kapacitet og næste skridt.

Dagen afsluttes med fælles opsamling om, hvad deltagerne tager med til egen organisation, hvilke styringsspørgsmål der bør stilles oftere, hvilke organisatoriske samtaler der skal styrkes, og hvordan skolens energi kan få tydeligere sammenhæng.