Grundtvigsk Forums svar: et mysterium

Forfatter: Jeg forsøgte at forstå, hvad Grundtvigsk Forum vil med skolen – og endte kun med et større mysterium

Carlo Grevy
Ph.d., forfatter og leder af Institut for Skole og Liv

I et debatindlæg talte Grundtvigsk Forums skolepolitiske udvalg om store perspektiver for folkeskolen, men hvad er det egentlig der er nyt?

Der er landet en ny programerklæring på den danske skolescene.

Seks skolefolk fra Grundtvigsk Forums skolepolitiske udvalg vil have »mere skole«. Det skrev de i et indlæg 23. september – et indlæg, der er udpræget programmatisk:

Det tegner et samlet billede af, hvad skolen skal være.

Skolen skal være en »kulturinstitution for fag og fællesskab«, skabe rum for »engagement, kundskaber og myndighed« og udvikle alment dannende egenskaber som mod til at handle, indlevelse, respekt, sans for retfærdighed, selvbeherskelse og vedholdenhed.

De efterlyser også »et fælles sprog for adfærd, ansvar og grænser«, mens »opdragelse er en forudsætning for, at undervisning og dannelse kan finde sted«, skriver de. Samtidig skal skolen tage ansvar for »det opdragende fundament, der gør undervisning og dannelse mulig«.

Store ord. Store perspektiver. Og et mysterium.

For hvad er egentlig nyt?

Spørgsmålet er, om de seks skribenter giver nye ord til en skoleforståelse, vi allerede har – eller om de faktisk vil noget nyt med skolen.

Og problemet er, at skoledebatten dermed kommer til at lede efter en ny løsning på en opgave, skolen allerede har. Så flyttes opmærksomheden fra den egentlige udfordring: at få skolens formål til at styre undervisningen i praksis.

Kundskaber får retning gennem et større formål

Folkeskolelovens paragraf 18 gør allerede fagligheden formålsbundet. Stof, arbejdsformer, metoder og undervisningsmidler vælges med skolens og fagenes formål for øje.

Fagene bliver dermed også et sted, hvor skolen arbejder med større sigter som deltagelse, ansvar, fællesskab, fordybelse og myndighed.

Jeg har tidligere svaret de seks på Institut for Skole og Livs hjemmeside: Det, I efterlyser, står allerede i paragraf 18.

Grundtvig selv gør mysteriet større.

I Skolen for Livet fra 1838 skal skolen have »livets tarv« som sit øjemed.

»Død er al muelig bogkundskab«, skriver han, når den savner forbindelse med et tilsvarende liv hos læseren.

Kundskaber får dermed deres betydning gennem det liv, de skal oplyse. Fagene bliver en måde at få øje på verden, forstå den og kunne svare på den.

Den samme tanke kan genkendes i folkeskolelovens konstruktion: Kundskaber får retning gennem et større formål.

Forbindelsen er åbenbart allerede til stede.

Et endnu større mysterium

Enten giver de seks skolefolk nye ord til noget, som allerede findes hos Grundtvig og i folkeskoleloven. Eller også rummer programmet noget mere.

Hvad er dette mere?

I en efterfølgende offentlig udveksling på LinkedIn spurgte jeg en af skolefolkene, Rasmus Kolby Rahbek.

Han placerede først noget af opdragelsen »bagom« fagene. Senere blev »bagom« til noget, der går »på tværs« af fagene og samtidig »altid er igennem fagene« – højskoletraditionens undervisning »i og med fag«.

Så var vi tilbage ved udgangspunktet: Fagene bærer allerede et større sigte.

Jeg fortsatte spørgsmålet om det særlige opdragende fundament. Nu blev svaret skolens eget opdragelsesansvar frem for forældrenes. Senere handlede teksten om »skolen – som fænomen«, mens Folkeskoleloven blev et »øjebliksbillede, en politisk fiksering«.

Spørgsmålet var stadig det samme.

Programmet flytter sig, hver gang spørgsmålet nærmer sig dets indhold.

Samtidig opstår et andet spørgsmål. Rasmus Kolby Rahbek markerer selv, at vi er ude i »min forståelse af tingene« og senere »i min optik«. Er det de seks forfatteres fælles program eller hans egen udlægning?

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad der er op og ned på programmet. Efter en længere offentlig samtale venter indholdet stadig på at åbenbare sig. Tilbage står de store ord: fag, fællesskab, myndighed, opdragelse og »mere skole«.

Hvis »mere skole« blot er den skole, loven allerede beskriver, ligger opgaven i at få den til at virke i praksis. Rummer programmet noget mere, bør dette mere ikke være en hemmelighed.

Hvad står vi så med? Måske et ægte mysterium.

Luk teksten