Netmetaforer. Overhal indenom på internettet – om computerne og sproget (original titel)
NETMETAFORER
Overhal indenom på internettet – om computerne og sproget
Carlo Grevy, ph.d., seminarieadjunkt, CVU Sønderjylland
Når vi skal tale om et nyt emne eller for eksempel en ny opfindelse, tyr vi ofte til metaforer. Det bogstavelige sprog slår nemlig sjældent til. Vi taler for eksempel om elektrisk strøm, at gener kan splejses og om virus på pc'en. Metaforer er en overførsel af et ord eller udtryk, som vi er fortrolige med, på et nyt område. Selv om vi ofte bruger metaforer på noget, som i forvejen er kendt, for eksempel når vi bruger dyremetaforik om mennesker – han er en gris, en ørn eller en løve – er det især, når vi skal sætte sprog på noget helt nyt, vi bruger metaforerne.
I vores moderne teknologiske samfund finder vi hele tiden ud af noget nyt: Fagfolk inden for blandt andet teknologiske områder tilegner sig hele tiden ny viden, som omformes i nye teknikker, nye produkter og nye handlinger. Alt dette skal man kunne kommunikere. Ikke blot skal fagfolkene kunne tale med hinanden – de skal også kunne formidle deres viden til lægfolk. Og jo mere et samfund er i bevægelse, jo flere og ofte gammelkendte metaforer anvendes.
Det er i fagsprogene, metaforerne har deres rødder. Og de er meget udbredte her – mere end andre steder. Når vi skal tale om noget teknisk avanceret, låner vi ord og udtryk fra hverdagen og anvender dem på de nye områder.
Med metaforerne udvider vi hverdagens begreber. Dette betyder ikke, at vi blot låner nogle enkeltstående udtryk fra hverdagen og på den måde udfylder et hul i ordforrådet. Nej, vi flytter hele sammenhænge med fra den måde, vi kender tingene på i hverdagen, over på det nye.
Ofte taler man om internettet som en informationsmotorvej. Internettet består af millioner af sammenkoblede computere, og disse kan man koble sig ind på via telefonnettet. Hvordan det rent praktisk fungerer, og hvad der faktisk sker, når man søger og sender informationer på dette net, er det vanskeligt, ja måske umuligt, at gøre rede for, hvis det skal forstås i detaljer. Alligevel kan vi få sproget til at fungere, når vi skal snakke om computeren og internettet.
Computeren som bil
Lad os se på, hvordan man skriver i computerfagbladene. For at kunne være med på internettet skal man have en computer. Denne computer omtales ofte metaforisk som en bil, der kører. Det behøver dog ikke alene at være selve computeren, man fokuserer på. Det er ofte både printere, programmerne eller andre ting inde i computeren, der kører.
Man kan altså med sin computer køre rundt på informationsmotorvejen, og her kan man for eksempel besøge hjemmesider eller hoteller. At man faktisk anvender biltankegangen, ses af følgende eksempler:
Man taler om de hurtigste maskiner, at computere kører ved fuld hastighed, at korts hastighed er 220 MHz, at browsere er fartdjævle, at bundkort er racere, at hastigheder kan speedes op. For at kunne betjene computerne kan man tage et pc-kørekort.
Når et program eller en computer ikke længere fungerer, kan det skrottes. En computer, der ikke fungerer godt nok, omtales som sløv i optrækket. På internettet foregår der datatrafik – på computeren er der ind- og udgående trafik – og selv foretager man rejser på internettet.
For at komme hurtigere frem kan man anvende genveje, og hvis det ikke går hurtigt nok, kan vi få produkter, der kan give de andre baghjul. På sin vej rundt på internettet kan man foretage en drejning eller blive omdirigeret.
Et problem på internettet kan være at bremse – og når tingene går langsomt, er det, fordi der for eksempel er en printerkø. Enheder inde i computeren er bedre, når de er accelererede. Bærbare computere adskiller sig fra andre ved at være mobile. Med en god computer er man godt kørende, men før man kan komme i gang med computeren, skal den være køreklar. En god og fremragende computer er til gengæld en digital Rolls-Royce eller en Ferrari – en dårlig er en Skoda.
Når vi skal tale om noget teknologisk kompliceret, låner vi fra den måde, vi bruger sproget på i hverdagen. Skal vi omkring i dagligdagen, tager vi vores bil, vi kører med bestemte hastigheder og kommer konkrete steder hen. Vi skyder genveje og overhaler måske andre biler på vores vej. Det sprog, som vi benytter i dagligdagens transportsammenhænge, udvider vi således til også at gælde internettet.
Reklamerne bruger samme metaforer
Disse udvidede ord og udtryk er metaforer. I for eksempel computerfagsproget afspejles metaforerne også i reklamerne. I en reklame for Compaq ser vi således fra en bilists perspektiv en tom motorvej: Sådan er køen, hvis man vælger dette produkt. For som computerbruger er man som en bilist, der kører på motorvejen i en situation, hvor køer og biler foran er uønskede. Det gælder om selv at komme fremad så hurtigt som muligt.
Billedet understøttes af brødteksten: Der er her ingen smal serveradgang, der er ingen køer nogen steder i serveren. Kømotivet har vi ligeledes i en WEB A/S-reklame: Internetforbandelse – internetforbindelse. Mange køer og medtrafikanter er forbandelsen – solokørsel i sportsvogn, og næsten ude af billedet, er forbindelse.
I en Adaptec-reklame er hastigheden ligeledes temaet. I stedet for den normale hastighedsangivelse i km/t ser vi et speedometer, hvor enhedsangivelsen er MB/s. Og udbyderens produkt har en særlig skala, med de 80 MB/s, der ligger helt uden for det normale speedometer. Der oplyses, at der er tale om en kraftig løsning – altså kraftig som en motor med mange kræfter – og applikationerne kører lynhurtigt med dobbelt hastighed.
Speedometermotivet er udbredt i reklamerne. En anden udgave er en reklame, hvor fartgrænsen skal sprænges – enhederne er her heller ikke km/t men MHz, altså processorens hastighed.
På en af siderne i en flersidet annonce for Gateway ser vi brugerens forhold til produktet meget tydeligt – her ikke blot kører brugeren med computeren, han styrer den også. I en reklame for et modem, D-Link, stilles spørgsmålet: Hvad går fra 10-100 på mindre end 1 sekund? Dobbelttydigheden mellem bilers acceleration og dataoverførselshastighed for modemer er her motivet.
I reklamen for printerne er det printerne, der er ude i trafikken – der er trafiklyde, dyt dyt, og brugte biler og nye biler på vejen – og forhandleren ligger inde med en brugtprisliste. De to sidste reklamer illustrerer i øvrigt også, at det ikke altid er selve computeren, der optræder som en bil i reklamerne – andre enheder som printere og modemmer gør det også.
Motorvej og computer
Der er således en sammenhæng mellem vores erfaringer med motorvejen og internettet, bilen og computeren. Denne sammenhæng er:
- Motorvejen svarer til internettet.
- Køer svarer til forhindringer på internettet.
- Motorvejens bredde svarer til datakommunikationshastighed.
- Trafik svarer til de andre brugere på internettet.
- Bilen svarer til computeren.
- Rattet svarer til tastaturet.
- Speedometer/omdrejningstæller svarer til evnen til at behandle data.
- At køre svarer til at arbejde ved computeren.
- Trafiksituationen svarer til processoren.
Det interessante er ikke, at vi har en motorvej eller en bil i reklamerne – det interessante er, at der hele tiden inddrages forskellige ord og udtryk, som afspejler detaljeret viden fra vores faktiske transporterfaringer.
Vi taler i høj grad om computerens hastighed, og som en konsekvens af dette er vi også begyndt at tale om computernes fart. Går vi i detaljer, vil et godt gæt være, at man vil tale om, at computeren får en bedre benzin og olie, som computeren kan køre bedre på. Tilsvarende vil udtryk som at trykke speederen i bund, at køre i højeste gear, at have turbo på eller at være på slæb være gode bud på, hvordan vi vil kunne sige noget om computerne – hvis vi ikke allerede gør det.
De problemer, man vil have med at komme rundt på internettet, bliver sat på sprog via udtryk som at køre på vigesporet, være på vej ind i en blindgyde eller på vej ud på en grusvej. De problemer, man kan få under sin computerrejse, bliver sat på sprog via de omstændigheder, man kender fra biltrafik: Man kan være begrænset af tåge, dis, regnvejr og stormvejr – men være godt hjulpet af en god udsigt. Omstændigheder som hvorvidt man blændes af solen, har solen i ryggen – eller hvorvidt man selv kører med kort eller langt lys på – er også nogle af de muligheder, man har. Det samme gælder motorens tilstand: Har den kørt mange km, har den mange hestekræfter, er den løbet tør for vand og så videre?
Om vinteren vil det for eksempel være relevant at tale om, at computeren har et godt vejgreb eller har vinterdæk på; om sommeren kan det være relevant at tale om for eksempel soltag og aircondition. Og når mere ukendte og avancerede indretninger på bilerne bliver mere alment kendte, vil også disse kunne anvendes. Når vi skal sige noget om computere, er det sandsynligt, at ABS og andre antiblokeringssystemer vil blive taget i anvendelse. Engang var overdrive (overgear) et ukendt begreb i biler, men fordi det i dag er kendt, kan det bruges i metaforer om computere.
Metaforerne forklarer ikke alt
Alle disse måder at tale om computerne på siger dog egentlig ikke noget om, hvordan de fungerer. Og det er tvivlsomt, om vi faktisk forstår, hvordan computerne fungerer. Måske tror vi bare, at vi ved, hvordan computerne fungerer, fordi vi taler om dem via trafik, som vi kender fra vores dagligdag. Spørgsmålet er, om vi har andre muligheder end at anvende metaforer, og svaret er her sandsynligvis nej: Vi er altid nødt til at anvende metaforer, når vi udvikler noget nyt. Og vi er nødt til at anvende ord og udtryk fra vores hverdag, fra sammenhænge som vi er fortrolige med.
Det er sågar ganske forudsigeligt, hvad vi vil kunne sige om det nye, fordi vores hverdag, som vi altid tager udgangspunkt i, når vi siger noget om computere, kan opdeles i en afgrænset række af scenarier.
Selvom vi bruger motorvejsmetaforer og taler om, at computerne skal have fart på, betyder det dog ikke, at vi ubevidst overtager de normer og værdier, der eksisterer hos den fartglade bilist på motorvejen. Vi bruger ord og udtryk fra mange forskellige scenarier, hvoraf nogle understøtter hinanden og andre modsiger hinanden.
Når computeren udfører forskellige funktioner, kan den handle, beslutte, undersøge – ligesom mennesker. Vi taler her om computeren som tænkende mennesker – et menneskescenario: computeren som handlende menneske.
Men dette modsiger, at computeren er en død ting som en bil. Andre understøtter motorvejsscenariet, for eksempel landskabsscenariet, hvor vi, når vi arbejder med computeren, kan være i modvind, ude at orientere os, langt ude og så videre. Derfor kan vi ikke sige, at vi tror, at computeren er nøjagtig som biler eller som mennesker, eller at det at arbejde med computeren er at bevæge sig rundt i et landskab.
Men vi kan sige, at de forskellige scenarier – de forskellige ord, som knytter sig til forskellige erfaringer, vi har – hjælper os til at sætte sprog på noget nyt og ukendt. Nogle scenarier med tilknyttede ord og udtryk passer til nogle aspekter af computeren – andre scenarier til andre aspekter.
Der er sprog i billederne
Mulighederne ligger i sproget – og det er disse muligheder, der benyttes i reklamernes billedside. Vores ideer og vores forestillinger om noget skyldes sproget – billederne kommer først bagefter. Der er derfor ikke først og fremmest billeder i sproget – der er sprog i billederne.
I hele computerfagsproget er der et meget fintmasket net, hvor vi på en meget detaljeret måde anvender sproget fra vores dagligliv på noget teknisk meget kompliceret. Når vi bruger dette sprog, forstår vi ikke nødvendigvis teknologien bedre, men vi kan tale om den og dermed kommunikere om den. Hvad der foregår inde i computerne og mellem dem, aner vi derimod meget lidt om.
For hvem siger, at det er bedst, når tingene går så hurtigt som muligt? De forudsætninger, der ligger her, er helt ukritiske, de er udtryk for vores commonsensehverdag – en hverdag, der ikke stiller spørgsmål ved noget. Det er fra denne verden, vores sprog lånes og bruges i computerverdenen.
I sproget har vi mulighed for at hente ord og udtryk, når vi skal tale om computerne, om hvad de gør, kan og skal. Når computerne bliver hurtigere og mere effektive, og når det er et must for computerbranchen at få os til at udskifte de gamle computere med nyere og hurtigere computere, bliver det vigtigt at fremhæve fartaspektet. Ifølge reklamerne skal det derfor gå så hurtigt som muligt, computerne skal kunne accelerere og køre så hurtigt som muligt, og brugeren skal overhale, så der ikke er køer foran en – ja brugeren skal sågar overhale indenom for at komme så hurtigt frem som muligt.