Giv os ikke bare en fridag tilbage

Carlo Grevy har skrevet en kronik om fritid - og om forskellen på at have en fridag og at have fri tid. For hamsterhjulet stopper ikke nødvendigvis, bare fordi vi ikke er på arbejde. Også fritiden kan blive fyldt af krav, planer, transport, skærme, oplevelser, effektiv hvile og forventningen om hele tiden at bruge tiden rigtigt. Derfor er det muligt at have fri uden egentlig at være fri.

Kronikken er inspireret af Hartmut Rosa, som netop peger på, at fritid ikke automatisk er fri. Det afgørende er ikke kun, om vi er fritaget fra arbejde, men hvordan vi står i verden i den tid, vi har. Hvis fritiden blot bliver endnu et rum for optimering, forbrug, selvfremstilling og kontrol, fortsætter accelerationens logik bare på andre måder.

Fritid og fri tid
Illustration: fritid eller fri tid? (AI-genereret. Højreklik for at hente billedet)

Pointen er, at sådan bør vi også se på Store Bededag. Den skal ikke kun forstås som en tabt fridag eller en arbejdsdag, der kan gøres op i produktivitet og arbejdsudbud. Den bør forstås som en mulighed for en anden slags tid: en fælles fri dag, hvor vi kan standse, samle os og orientere os. Altså ikke bare fri fra arbejde, men fri til at komme til os selv, til hinanden og til verden på en anden måde.

Kronikken kan læses i Kristeligt Dagblad den 30. april 2026. Kronikken har i webudgaven denne titel: Historiker: Vi skal have store bededag tilbage. Men det skal ikke bare være som en fridag.

Man kan få artiklen ved at henvende sig til Institut for Skole og Liv.