Kildeintroduktion
Læseplanen for faget historie i folkeskolen er Undervisningsministeriets forslag til, hvordan undervisningen i faget skal planlægges og gennemføres. Læseplanen er formuleret i generelle vendinger, og det er lærerens opgave at tolke læseplanen og ud fra sin faglighed at sætte mål op for undervisningen og omsætte læseplanen i praksis.
Læseplanen er udtryk for et bestemt historiesyn. I indledningen giver Undervisningsministeriet sit signalement af faget: I historie skal man forstå sig selv og reflektere over handlemuligheder. Faget forstås som et fag, hvor børn og unge tolker deres liv. Faget har et udvidet kildebegreb, hvor kilder ses som spor, medier og andre udtryksformer. Der lægges op til at arbejde funktionelt med kilderne. Der lægges således op til, at der arbejdes med historie på en måde, så børn og unge kan se sig selv i det, og så faget giver mening for dem i deres liv.
I 2006 indførte den daværende VK-regering en historiekanon med 29 emner. Indledningen til læseplanen lægger op til, at lærerne arbejder med kanonpunkterne, hvor det er hensigtsmæssigt. Hvad der lever op til dette krav, er afhængigt af lærerens mål og dermed historiesyn og historiefaglighed. Læseplanen pointerer, at der ikke er krav til, at kanonpunkterne gennemgås i kronologisk rækkefølge. Endvidere bemærkes, at der ikke stilles krav om omfanget af undervisningen i punkterne.