Kildeintroduktion
Folkeskolelærer Anette Poder fortæller i dette artikeluddrag om folkeskolens undervisning i historiekanonen (2006) på baggrund af sine observationer i folkeskoler i 2013. På de observerede skoler blev der undervist efter princippet den røde tråd, hvor forskellige historiekanonpunkter blev gennemgået kronologisk fra 3. til 9. klasse. Poder fortæller om sine interview med lærerne, herunder deres begrundelser for at gøre sådan. Hendes observationer peger på, at de undersøgte skoler praktiserede en meget fakta- og emneorienteret undervisning og ikke planlagde ud fra en målstyret optik, som ellers er kravene i folkeskolens bekendtgørelse Fælles Mål (2009).
En følge af kommissionsarbejdet Rapport fra udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen fra juni 2006 var indførelsen af en historiekanon i folkeskolen. VK-regeringen ønskede at styrke historieundervisningen, og resultatet var bl.a. en indførelse af 29 kanonpunkter. Med Fælles Mål, bekendtgørelsen for folkeskolen i 2009 og med ændringer i 2016 blev der dog aldrig fastsat krav om, hvordan eller i hvor lang tid, der skulle arbejdes med disse kanonpunkter.
Udmøntningen af kanonpunkterne faldt i de danske folkeskoler meget forskelligt ud. Lærerne er og var alene forpligtede på, at de skal arbejde med punkterne. Umiddelbart kunne der på baggrund af den store offentlige debat om kanonpunkterne i tiden efter 2006 forventes, at skolerne og lærerne ville forholde sig kritisk i forhold til kommissionens anbefalinger, og nogle skoler fandt da også egne veje, der ikke fulgte det historiesyn, som kommissionsarbejdet var udtryk for. På en del skoler kunne det dog iagttages, at der mere loyalt blev arbejdet videre med tankerne fra 2006-rapporten.