Uro, mistrivsel og skolefravær bliver ofte forklaret med opdragelse, skærme, diagnoser eller manglende klasseledelse. Det kan alt sammen spille en rolle. Men hvis vi kun ser på barnet, hjemmet eller læreren som problemet, overser vi noget vigtigt: Uro kan også være et tegn på, at skolen har svært ved at skabe mening, retning og deltagelse for barnet.
Forældre står tæt på barnets skoleliv. De ser barnet før og efter skoledagen. De ser energien, trætheden, modstanden, håbet, bekymringen og de små tegn på, hvornår noget lykkes. Derfor kan forældre være langt mere end nogen, der skal “bakke op” om skolen. De kan være en vigtig stemme i arbejdet med at holde fokus på, hvad barnet faktisk får ud af skolen.
I artiklen argumenterer Carlo Grevy for, at skole-hjem-samarbejdet bør flyttes fra status til retning. Samtalen bør ikke kun handle om fravær, lektier, konflikter og trivsel, men også om barnets udvikling, deltagelse, nysgerrighed, mod og mulighed for at bruge det lærte i livet uden for skolen.
Læs artiklen her: