Metaforer, sprogbrug og samfund

Metaforer, sprogbrug og samfund – et studie i sammenhænge mellem forandringer i sprogbrugen og forandringer i samfundet i øvrigt

Carlo Grevy (1984). Odense Universitet.

Metaforer, sprogbrug og samfund

Et studie i sammenhænge mellem forandringer i sprogbrugen og forandringer i samfundet i øvrigt.

Prisopgavebesvarelse ved Odense Universitet, udgivet i 1984.

Omfang: 301 sider.

Forord

Dette er en besvarelse af Odense Universitets prisopgave med titlen: “Med udgangspunkt i en eller flere empiriske undersøgelser af sprogbrugsforandringer ønskes en diskussion af eventuelle sammenhænge mellem de påviste forandringer og forandringer i samfundet i øvrigt”.

Carlo Grevy hilser på dronningen
Prisoverrækkelse ved dronning Ingrid i 1984

Siderne her udgør en mindre revideret udgave af ovennævnte prisopgave. Jeg har her haft mulighed for bl.a. at rette en række fejlstavninger og gøre enkelte passager i teksten klarere. Herudover har jeg haft mulighed for at arbejde videre med nogle problemstillinger, som jeg måtte udelade i den første udgave. Dette arbejde er udmundet i afsnit 3.7. og 4.1. (Referencerne til disse afsnit finder man med størst sandsynlighed under “Glemte referencer”).

Som det vil fremgå, har mit emne krævet, at jeg hovedsageligt har måttet benytte mig af udenlandsk litteratur. For at lette arbejdet for læseren har jeg derfor oversat samtlige citater (arbejdet med at oversætte har til dels også gjort nogle problemstillinger klarere for mig). Oversættelserne er foretaget i så god overensstemmelse med den originale tekst, som det har været mig muligt.

De mennesker, som jeg under arbejdet med disse sider har haft mulighed for at diskutere mine tanker og ideer med, har været mig en stor støtte. Disse siger jeg hermed tak.

Læs PDF Download PDF